Holms - Vinbutik i Viborg med passion for vin

Fra novice til ekspert er der langt – også når det handler om vin. Som indehaver af en vinbutik ved jeg, at man aldrig bliver færdigudlært. Min største overbevisning er, at hvis du vil lære noget om mad og vin, så drik vinen og nyd maden. Det er ikke en opfordring til at drikke for meget, men jo mere vin du har smagt, jo mere nuanceret bliver dit billede af vin, og dermed bliver du ekspert i din egen smag og dit valg af vin.

Vin og personlig rådgivning

Close-up of wine being poured during an elegant romantic dinner setting with two people.

Holms Vinotek i Viborg blev etableret i 2020. Siden da har vi med stor passion delt ud af vores viden og erfaring med vin. Vores sortiment følger årstiderne: lettere vine om sommeren og mere fyldige vine om vinteren. Personlig rådgivning er en naturlig del af oplevelsen hos Holms Vinotek. Vi tager os tid til at finde den vin, der passer til netop din smag, anledning og budget. Hver uge afholder vi også minismagning i vinoteket, hvor du kan smage tre forskellige vine og måske udvide din vinhorisont. Her er der god mulighed for at blive inspireret og få personlig vinrådgivning undervejs. Du kan læse mere om kommende smagninger på vores Instagram og Facebook.

Nysgerrighed på nye smage

Overhead view of a wine tasting setup on a marble table with white wine being poured and cheese platter nearby.

Min passion er især champagne og vine fra Italien, hvorimod Frankrig stadig for mig er et mere ukendt, men spændende vinland. Som indehaver af Holms Vinotek er nysgerrighed på smag og nye tendenser en vigtig del af mit arbejde. Der smages løbende på vine fra både klassiske områder og nye producenter, og når en vin begejstrer, finder den ofte vej til vores hylder. Vi bestræber os på at finde et bredt og spændende udvalg med noget for enhver smag.  De vine, der serveres i vinoteket, er ikke altid de samme som i butikken. Har du smagt en vin hos os, er du altid velkommen til at spørge – vi hjælper gerne med at skaffe den hjem, hvis den stadig findes hos vores leverandører

Png signatur Rikke

Vin - Fakta & Myter

FAKTA:
Vin er en alkoholisk drik lavet ved gæring af druer.
De mest almindelige typer er stille vine, mousserende vine og dessertvine – vi holder af dem alle.

Hvad er forskellen på rødvin, hvidvin og rosé?

FAKTA:
Forskellen ligger i produktionen. Rødvin gæres med drueskallerne. Hvidvin gæres uden skaller.
Rosé har kort kontakt med skallerne, hvilket giver farven.

Giver skruelåg dårlig vin?

MYTE:
Skruelåg påvirker ikke kvaliteten negativt. Mange kvalitetsvine tappes med skruelåg for at undgå propfejl.

"En drue er en drue...eller?"

FAKTA:
Nej, der findes faktisk over 10.000 druesorter – men det er kun en lille del af dem, vi møder i glasset.
Du kan roligt blive ved med at smage nyt resten af livet (det er bare at starte fra en ende af).

Bliver vin bedre med alderen?

MYTE:
(for de fleste vine).
Kun en lille del af verdens vine bliver bedre med lang lagring. Resten har det bedst i glasset – ikke i kælderen.

Hvad betyder tanniner?

FAKTA:
Tanniner er naturlige stoffer fra drueskaller, kerner og fade. De giver den tørre fornemmelse i munden og struktur i vinen. Rødvin indeholder typisk flere tanniner end hvidvin.

Skal rødvin altid have stuetemperatur?

MYTE:
“Stuetemperatur” stammer fra gamle, kolde slotte. I dag er 16-18 grader ofte bedre end 22 grader.

Får rødvin for meget opmærksomhed?

MYTE:
Rødvin er ikke automatisk “finere”. Kvalitet handler om håndværk – ikke farve. Jeg lover: det hvide glas kan sagtens stjæle rampelyset.

Hvad definerer Champagne?

FAKTA:
Champagne er en beskyttet betegnelse. Champagne kommer udelukkende  fra Champagne-regionen i Frankrig.

Har glasset betydning for smagsoplevelsen?

FAKTA:
Formen er designet til at fremhæve specifikke egenskaber ved vinen, samt styre hvor på tungen vinen rammer. 
Glassets form påvirker, hvordan duften samler sig – og dermed hvordan vinen smager. Vi forhandler Zalto vinglas i butikken.

Hænger pris og kvalitet altid sammen?

MYTE:
Pris er ikke lig med kvalitet for alle. Smag er personlig. Mange vine i mellemklassen giver fantastisk kvalitet for pengene.

Scroll to Top