Velkommen til Holms
Om Holms
Mit navn er Rikke holm. Jeg ejer og driver det, der i daglig tale hedder Holms.
Holms blev etableret i 2020, dengang hed det Holms Vinotek, og den primære tanke var at være en vinbar med fokus på vin og udbyde udvalgte delikatesser. Inspirationen til navnet kommer fra vores rejser til Italien. Et vinotek er det danske udtryk for en vinhandel, hvor man kan smage vinen i butikken og dertil nyde lidt pølse eller ost.
I november 2021 udvidede jeg forretningen med Holms Købmandsgård. Her finder du udvalgte specialiteter fra blandt andre Anker Chokolade, øl fra Bryghuset Møn, oste fra Arla Unika, kaffe fra Peter Larsen kaffe. Vi sælger ligeledes køkkengrej, bøger, gaveartikler, samt vin og spiritus.
I sommeren 2022 lagde jeg mine 2 forretninger sammen , og er nu kendt af de fleste som Holms. Vi har skønne charmerende lokaler i det gamle Løve Apotek beliggende i hjertet af Viborg lige ved Hjultorvet.
Jeg bestræber mig på at udvikle og optimere Holms således, at vi løbende får nye spændende og unikke produkter fra vores nøje udvalgte leverandører og samarbejdspartnere. Jeg har altid gang i nye spændende projekter, så gå endelig ind og følg os på de sociale medier, hvor du kan holde dig opdateret med diverse nyheder, unikke tilbud og aktuelle begivenheder.
Hos Holms yder vi nærværende og personlig service til alle vores gæster.
Rikke Holm. Indehaver.
Holms Købmandsgård
Vi brænder for, det vi laver og har konstant fingeren på pulsen i forhold til nyheder og trends. Derfor vil der også løbende være udskiftning i de mærker, vi vælger at forkæle dig med. Lad dig inspirere. Kig ind i vores charmerende og unikke butik og følg os på Facebook samt Instagram…
I Holms Købmandsgård finder du blandt andet Vin & Spiritus, Ost & specialiteter, Chokolade, Brugskunst, Gaveartikler, Køkkengrej & Bøger,.
Vi har et helt unikt sortiment, alt sammen nøje udvalgt til dig, og står altid klar til at lave den helt perfekte og unikke værtindegave, vingave eller gavekurv til dig.
Holms Vinotek
Holms Vinotek er indrettet med hjertet.
Her kan du mødes med vennerne, familien, forretningsforbindelsen, kæresten eller kollegaen i en hyggelig og afslappet atmosfære.
Jeg vil gøre mit til, at du føler dig velkommen (at du føler dig hjemme) og jeg håber naturligvis at du har lyst til at komme igen.
Er du på udkig efter en spændende og utraditionel begivenhed, til en gruppe venner, “efter fyraften” eller en fredagsbar,
– så lad os være jeres vært. Det kan både være hos os, men vi kommer også gerne hjem til jer.
Udsøgte vine
Alle vores vine er valgt med hjertet. Vi laver løbende nyt vinkort, som alle er tilpasset årstiden.
Hver weekend kan du blandt andet smage 3, af os nøje udvalgte vine, for kun 100,-
Godt til ganen
Med fokus på gode råvarer laver vi enkle sandwichs, salater og anretninger med Holms ost & charcuteri. Både vores sandwich og salater sælges også To Go. For at undgå ventetid kan du med fordel bestille dagen før.
Smagfuld kaffe
Vi serverer kaffen med et smil.... og det både, når du vil nyde den i vinoteket eller have den med som ToGo. Vi kan tilbyde alt fra americano til cappuccino og hvis du gør brug af vores App, så er hver 10. ende kop på huset.
Smagninger & begivenheder
Læs mere her om vores begivenheder
Noget af det som Holms er kendt for, er vores cocktailtur rundt om Søndersøen. Her kombineres en skøn gåtur omkring søen med servering af 5 spændende cocktails og lidt at spise dertil. Vi tilbyder løbende vinsmagninger, og cocktail aftener for både private og virksomheder. En af vores nu stolte traditioner er, at vi den sidste lørdag i oktober måned, afholder vores berømte champagne festival. En festival, hvor du får muligheden for at smage 10 skønne champagner, fra både de kendte og mindre kendte producenter.
Hjultorvet 2
8800 Viborg
- Åbningstider